Erfaring, der skaber værdi fra første dag hos Algeco
Hos Algeco skaber erfarne seniorer værdi fra første dag i en branche, hvor kvalitet, sikkerhed og effektivitet er afgørende. Seniorerne bidrager med solid faglighed uden behov for oplæring og dækker et reelt behov for arbejdskraft. Samtidig oplever de selv arbejdsglæde og fleksibilitet ved at vende tilbage til det praktiske arbejde. Samarbejdet viser, at seniorer er en overset, men værdifuld ressource, der både styrker virksomheden og tager et socialt ansvar.

Erfaring, der skaber værdi fra første dag hos Algeco
Algeco leverer fleksible og midlertidige Modulløsninger til både private og offentlige virksomheder. De designer, producerer og udlejer modulbygninger og pavilloner til blandt andet kontorer, skoler, sundhedssektoren og byggepladser. Det er en branche, hvor kvalitet, effektivitet og sikkerhed er afgørende – og hvor erfaring er helt central.
Hos Algeco arbejder i dag tre af Seniorstyrkens seniorer: Anders som tømrer, Jon som elektriker og Olen som VVS’er.
Da vi besøger lageret, bliver vi udstyret med sikkerhedsbriller, sko og vest. “Sikkerheden kommer først i alt hvad vi foretager os,” fortæller Teddy, som er ansvarlig for produktionen og HSE hos Algeco Denmark. Her er der styr på tingene – og forventningen er klar: Medarbejdere skal kunne deres fag.
“I denne branche er det vigtigt, at der kommer nogen med erfaring, som ikke skal læres op. De skal kunne noget fra start – og det har de bestemt kunnet,” siger Teddy.
For ham er seniorerne ikke blot en midlertidig løsning, men en reel faglig ressource.
“Jeg er jo slet ikke færdig”
Vi møder Jon, som har arbejdet hos Algeco siden december. Han er uddannet elektriker og ingeniør og har de seneste år haft en direktørstilling i et amerikansk firma. Alligevel føltes det naturligt at vende tilbage til det praktiske arbejde.
“Det er jo som at cykle – man skal bare i gang igen,” siger han med et smil.
Han arbejder fire dage om ugen og har fundet en rytme, der passer ham godt.
“Jeg er ikke klar til at stoppe. Jeg er frisk og fejler ikke noget. Når man kommer op i alderen, bliver man ofte filtreret ud af de store roller – men jeg er jo slet ikke færdig.”
At være tættere på håndværket igen giver ham arbejdsglæde.
“At være nede på gulvet og arbejde med hænderne kan jeg faktisk rigtig godt lide. Jeg synes, det er et kanonsted – god moral og gode mennesker.”
Han fremhæver også stabiliteten som en styrke:
“Mange af de unge har små børn, der bliver syge og alt muligt andet. Mine børn er flyttet hjemmefra for længst.”
En overset mulighed
Teddy lægger ikke skjul på, at samarbejdet har været en positiv overraskelse.
“Det er helt klart en overset mulighed. Seniorerne har noget at byde ind med. Det løser et konkret problem for os – vi mangler jo arbejdskraft – men det er også bare en god historie.”
For ham handler det også om socialt ansvar.
“Vi tager et samfundsansvar, og de skønne seniorer er perfekte til sådan en opgave her.”
Hos Algeco har man erfaret, at når erfaring, arbejdsglæde og behov mødes, opstår der en løsning, som gavner alle parter.

- Ekstra indkomst og mere i pension
- Arbejd på deltid eller når det passer dig
- Socialt

- Hjælp med kort varsel
- Ingen skjulte gebyrer eller ekstra omkostninger
- Lej seniorer på fuld tid, deltid eller på timebasis

- Handyman-services
- Hjælp i hjemmet
- Hjælp i haven
- Omsorg

