Førsteindtrykket starter, før mødet gør
Kunden har dannet sig et indtryk af jer, længe før I når første punkt på dagsordenen. Det starter ved døren, i receptionen og i mødelokalet.

En kunde ankommer ti minutter før tid. Receptionen er tom. Nogen kommer løbende fra et andet møde, finder et ledigt lokale, flytter et par stole og leder efter kopper.
Mødet går fint. Men indtrykket var allerede sat.
Værtskab er ikke en sideopgave
På mange arbejdspladser er det at tage imod gæster noget, der bare bliver klaret ved siden af. Mødelokalet bliver gjort klar af den, der har bookingen. Gæsten bliver hentet af den, der hører døren. Det fungerer, så længe alt går efter planen.
Men gæster lægger mærke til detaljerne. Et lokale, der er klar. Kaffe på bordet. En, der siger goddag og ved, hvem de skal mødes med. Det er små ting, men de fortæller noget om, hvordan resten af virksomheden fungerer.
Det kræver ikke en receptionist på fuld tid
For mange virksomheder giver en fast receptionist ikke mening. Der kommer jo ikke gæster hele dagen.
Til gengæld kan en erfaren senior på de dage, hvor der er flest besøg, gøre en mærkbar forskel. Én, der gør mødelokaler klar, tager imod gæster, holder styr på kalenderen og sørger for, at alt er på plads, før mødet begynder.
Erfaring kan mærkes ved døren
Vores seniorer har mødt mange mennesker gennem et langt arbejdsliv. De er rolige, imødekommende og ved, hvordan man får en gæst til at føle sig velkommen. Det kan mærkes fra første goddag.
Hvordan bliver jeres gæster taget imod? Tag fat i os, så finder vi den rette senior til jer.

- Ekstra indkomst og mere i pension
- Arbejd på deltid eller når det passer dig
- Socialt

- Hjælp med kort varsel
- Ingen skjulte gebyrer eller ekstra omkostninger
- Lej seniorer på fuld tid, deltid eller på timebasis

- Handyman-services
- Hjælp i hjemmet
- Hjælp i haven
- Omsorg


